Lagre handlekurven?

Fastbox kan ikke leveres. Drive-in kan seinest motta denne type ordre 60 minutter før ordinær stengetid på hverdager. Lagre kurven for seinere bruk eller slett den.

{{cart.Info.Name}}

Slette den, og opprette ny eller lagre den som ordreutkast og opprette ny?

Er du en jeg-bevarer-overblikket Teknisk Supporter – ABA/AVA

Søknadsfrist: 31-01-2023    ·   Sted: Brøndby, Vejen, Aarhus eller Svenstrup

Har du lysten og evnerne til at supportere og undervise kunder inden for sikringsbranchen, nærmere bestemt ABA/AVA, så kan du roligt læse videre her.

Som teknisk supporter vil du blive en del af Danmarks skarpeste sikringsteam, der i dag beskæftiger 10 dedikerede, topmotiverede og professionelle medarbejdere, som fra vores lokationer i Danmark tilbyder salgsrådgivning og teknisk support til sikrings- og installatørbranchen. Du bliver en del af et prioriteret forretningsområde, der er i en særdeles positiv udvikling, og du vil få arbejdsplads i enten kompetencecenter Brøndby, Aarhus, Vejen eller Svenstrup.

Du får reference til teamlederen for Sikring.

Om arbejdsopgaverne
Din arbejdsdag vil bestå af sikringsspecifik undervisning til vores kunder samt first line support og lettere projekteringsopgaver.

I Teknisk Support har vores kunder forskellige behov. Din vigtigste opgave er at klæde vores kunder på i form af undervisning, samt supportere under hele salgsprocessen med tekniske løsninger, materialevalg og løbende teknisk support. Du vil bl.a. være ansvarlig for at udarbejde komplette sikringsforslag til vores kunder.

Om dig
Hvad du kommer med af uddannelsesmæssig baggrund er ikke det vigtigste. Det er derimod vigtigt, at du har erfaring fra sikringsbranchen og at du har interesse for og kendskab til automatiske brandalarm anlæg og automatiske varslingsanlæg samt har interessen for at undervise.

Det er vigtigt, at du kan anvende din viden aktivt i forbindelse med kompleks projektering, rådgivning og undervisning – og du må ikke være bange for at finde nye løsninger på kendte problemer. 

Da der som regel er mange bolde i luften på én gang, evner du at bevare overblikket. Du arbejder struktureret og kan dokumentere dit arbejde. Du har forståelse for salgsmekanismerne, er resultatskabende og har fokus på værdiskabelse. Med din entusiasme og erfaring sælger du vores produkter og serviceydelser ind til kunderne, så de får en klar oplevelse af den værdi, samarbejdet med Solar bringer dem. For dig er god kundeservice en naturlig del af din profil, og du er i besiddelse af et oprigtigt ønske om at dele ud af din viden. 

Du gør en forskel i jobbet...

  • Hvis du brænder for ABA/AVA og kan give vores kunder den bedste support inden for området.
  • Når du med god support og sparring til vores kunder spiller dem gode, og I sammen løser deres udfordringer.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere, så kontakt teamlederen for Sikring, Stephan Wagner, på 76 52 74 58 for en uforpligtende snak.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 31. januar
Er du den helt rette til stillingen, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et yderst velfungerende sikringsteam på 5 dygtige teknikere, der alle har kunden i centrum. Afdelingen er derudover kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold og fokus på at skabe gode løsninger.

Klik her for at læse mere og mød vores Solar-kolleger.

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vi tilbyder levering af mere end 260.000 forskellige varenumre til vores kunder inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi. Alle leveringer sker med stor leveringssikkerhed, mulighed for teknisk support og et bredt udbud af værdiskabende services. Bæredygtighed er et nøgleord i alle vores segmenter, og når vi tager aktiv del i den grønne omstilling, forbedres hele forsyningskæden.

Hos Solar stiller vi høje krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de kan levere. På samme måde, forventer vi også, at vores medarbejdere stiller krav til os om både professionel og personlig udvikling. Som ansat hos Solar bliver du en del af en kultur, hvor handling vægter højere end ord.

Vi er 3.000 ansatte i fem lande. I Danmark er vi 900 medarbejdere på 14 danske lokationer. På tværs af både landegrænser og fagområder samarbejder vi om det fælles mål, at give vores kunder en mere effektiv hverdag bl.a. ved hjælp af digitale løsninger og en stærk webshop.

”Stronger Together” er omdrejningspunktet i Solars forretning, men det gælder også internt. Derfor er det vigtigt for Solar, at alle har samme muligheder. Vi kan alle gøre en forskel sammen uanset kulturel baggrund, etnicitet, funktionsevne, køn og seksuel orientering. Mangfoldighed gør os stærkere og i stand til at udvikle de løsninger, samfundet har brug for.