Lagre handlekurven?

Fastbox kan ikke leveres. Drive-in kan seinest motta denne type ordre 60 minutter før ordinær stengetid på hverdager. Lagre kurven for seinere bruk eller slett den.

{{cart.Info.Name}}

Slette den, og opprette ny eller lagre den som ordreutkast og opprette ny?

Vi søger en lad-mig-være-den-kommercielle-og-skarpe Account Manager i Nord- og Midtjylland

Søknadsfrist: 05-02-2023    ·   Sted: Nord- og Midtjylland

Er kundepleje, udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer dét, der motiverer dig? Synes du rådgivning og salg er spændende? Så er det sikkert dig, vi leder efter.

Vi søger en ny Account Manager til salg af Solars mærkevareprodukter og serviceydelser til elinstallatørmarkedet i distriktet Midt- og Nordjylland.

Som Account Manager kan du forvente en stor berøringsflade med installatører. Vi har et stærkt brand og er en af Danmarks fortrukne tekniske leverandører inden for el-branchen.

Hvad kan du opnå?
Vi emmer af lysten til at skabe succes, og det får du mulighed for gennem vores store og kendte kundekreds. Du kommer til at indgå i en organisation med mere end 3000 kompetente og dedikerede ”can-do” medarbejdere i hele Europa. Du kan derfor forvente samarbejde både i dit eget team og med kolleger på tværs af landet - der er altid hjælp at hente.

Du kan forvente en stor grad af frihed og selvstændighed i jobbet, som du i høj grad selv udvikler.

Hvordan opnår du succes?
Med dine tekniske og kommercielle kompetencer bidrager du til at styrke vores position på elinstallationsmarkedet i samarbejde med Account Managers fra det øvrige specialsalg. Du er vant til at tænke forretning bredt og til at forstå sammenhænge i egen og kundens organisation, så du kan stille spørgsmål, der åbner for, at dine kolleger fra andre forretningssegmenter kommer på banen.

Du bidrager til succes ved:

  • At være mere ude hos kunden, end du er på kontoret.
  • At forstå, at der skal mange kundebesøg til for at nå målsætningerne.
  • At sikre tilbagevendende og tilfredse kunder.
  • At anvende back office-funktionerne til at effektivisere dit job og bruge tiden på det ”rigtige”, nemlig kunderne.
  • At markedsføre Solars koncepter og webshop overfor kunderne.
  • At være vedholdende, struktureret og god til at følge op, både internt og hos kunderne.

Hvem er du?
Du er udadvendt, mødet med kunderne driver dig, og du tør spørge efter ordren for at lukke salget. Derudover har du en god næse for forretning og er god til at lytte til kunden og stille spørgsmål, der åbner op for flere potentielle samarbejdsmuligheder.

Du har optimalt nogle års erfaring med salg, gerne af produkter indenfor el-branchen, og din baggrund indeholder noget af nedenstående:

  • Du har optimalt nogle års erfaring med salg og gerne indenfor el-branchen, eller er teknisk uddannet og har lyst til at arbejde med salg.
  • Du er god til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Du arbejder struktureret med salg og følger op.

Er du blevet nysgerrig? 
Lyder jobbet som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt salgschef René Knappmann tlf. +45 40 64 12 76.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 5. februar
Er du den helt rette til stillingen, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest. Vi glæder os til at høre fra dig.

Klik her for at læse mere og mød vores Solar-kolleger.

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vi tilbyder levering af mere end 260.000 forskellige varenumre til vores kunder inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi. Alle leveringer sker med stor leveringssikkerhed, mulighed for teknisk support og et bredt udbud af værdiskabende services. Bæredygtighed er et nøgleord i alle vores segmenter, og når vi tager aktiv del i den grønne omstilling, forbedres hele forsyningskæden.

Hos Solar stiller vi høje krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de kan levere. På samme måde, forventer vi også, at vores medarbejdere stiller krav til os om både professionel og personlig udvikling. Som ansat hos Solar bliver du en del af en kultur, hvor handling vægter højere end ord.

Vi er 3.000 ansatte i fem lande. I Danmark er vi 900 medarbejdere på 14 danske lokationer. På tværs af både landegrænser og fagområder samarbejder vi om det fælles mål, at give vores kunder en mere effektiv hverdag bl.a. ved hjælp af digitale løsninger og en stærk webshop.

”Stronger Together” er omdrejningspunktet i Solars forretning, men det gælder også internt. Derfor er det vigtigt for Solar, at alle har samme muligheder. Vi kan alle gøre en forskel sammen uanset kulturel baggrund, etnicitet, funktionsevne, køn og seksuel orientering. Mangfoldighed gør os stærkere og i stand til at udvikle de løsninger, samfundet har brug for.