Lagre handlekurven?

Fastbox kan ikke leveres. Drive-in kan seinest motta denne type ordre 60 minutter før ordinær stengetid på hverdager. Lagre kurven for seinere bruk eller slett den.

{{cart.Info.Name}}

Slette den, og opprette ny eller lagre den som ordreutkast og opprette ny?

Vi søger en lad-mig-være-den-kommercielle-og-skarpe Salgsingeniør Klima & Energi

Søknadsfrist: 14-02-2023    ·   Sted: Jylland primært midt & nord

Er kundepleje, udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer dét, der motiverer dig? Synes du rådgivning og salg af Klima & Energi løsninger er spændende? Så er det sikkert dig, vi leder efter.

Vi søger en Salgsingeniør til Solar Klima & Energi med fokus på salg af varmepumper, solcelle- og ladestanderløsninger.  

Hvad kan du opnå?
Klima & Energi er et strategisk vigtigt område, der forventes at opnå høj vækst i de kommende år. Du vil gøre en forskel på denne rejse, hvor dit engagement i dialogen med kunderne, din vedholdenhed og dit branchekendskab vil bidrage til, at vi sammen indfrier forventningerne.

”Solar er førende indenfor Klima & Energiløsninger, og vi har derfor stor indflydelse på løsningsvalg hos både entreprenører og rådgivere. Som Salgsingeniør får du en vigtig rolle i de kommende års forventede vækst gennem dit dedikerede ansvar for både komponentsalg, projektsalg, opsøgende salg samt kundepleje.” Dennis Jeppesen, Salgsdirektør Klima & Energi.

Hvordan opnår du succes?
Som Salgsingeniør vil du få en stor berøringsflade med både El- og VVS-installatører, teknikentreprenører & leverandører til Solar. Du indgår i dialog med kunderne og forstår deres behov for tekniske Klima- & Energiløsninger. 

Du vil med dine tekniske og kommercielle kompetencer og gennem et tæt samarbejde med Account Managers fra salgsteamet både åbne nye døre og lukke vigtige ordrer.

Du bidrager til succes ved:

  • At markedsføre Solar Klima & Energi hos kunderne
  • At forstå mulighederne hos kunden og tilsikre Klima & Energi præsenteres som løsningen
  • At være på forkant med markedsudviklingen og kunne spare med kunden omkring markedet
  • At sikre tilfredse og tilbagevendende kunder
  • At anvende back office-funktionerne til at effektivisere dit job og bruge tiden på det ”rigtige”, nemlig kunderne
  • At være vedholdende, struktureret og god til at følge op, både internt og hos kunderne

Hvem er du?
Du er udadvendt, mødet med kunderne driver dig, og du tør spørge efter ordren for at lukke salget. Derudover har du en god næse for forretning og er god til at lytte til kunden og stille spørgsmål, der åbner op for salg af Klima & Energiprodukter.

Vi forestiller os, at din baggrund indeholder noget af nedenstående:

  • Du har formentlig nogle års erfaring med teknisk løsningssalg, gerne af produkter indenfor kategorierne solceller eller varmepumper
  • Du har optimalt nogle års erfaring med salg af solceller eller varmepumper, eller måske er du teknisk uddannet og har lyst til at arbejde med salg
  • Ideelt har du arbejdet med grossist salg og kender til samhandelsaftaler o. lign.   
  • Du er god til at skabe og vedligeholde relationer
  • Du arbejder struktureret med salg og følger op

Du kan forvente en stor grad af frihed og selvstændighed i jobbet, som du i høj grad selv udvikler. Du vil indgå i et bredt netværk af kollegaer, der sikrer dig en god start.

Ansættelsesvilkår
Løn forhandles med udgangspunkt i kvalifikationer. Stillingen indeholder firmabil.

Er du blevet nysgerrig? 
Lyder jobbet som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt salgsdirektør Dennis Jeppesen tlf. +45 29 69 80 65.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 14. februar
Er du den helt rette til stillingen, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest. Vi glæder os til at høre fra dig.

Klik her for at læse mere og mød vores Solar-kolleger.

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vi tilbyder levering af mere end 260.000 forskellige varenumre til vores kunder inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi. Alle leveringer sker med stor leveringssikkerhed, mulighed for teknisk support og et bredt udbud af værdiskabende services. Bæredygtighed er et nøgleord i alle vores segmenter, og når vi tager aktiv del i den grønne omstilling, forbedres hele forsyningskæden.

Hos Solar stiller vi høje krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de kan levere. På samme måde, forventer vi også, at vores medarbejdere stiller krav til os om både professionel og personlig udvikling. Som ansat hos Solar bliver du en del af en kultur, hvor handling vægter højere end ord.

Vi er 3.000 ansatte i fem lande. I Danmark er vi 900 medarbejdere på 14 danske lokationer. På tværs af både landegrænser og fagområder samarbejder vi om det fælles mål, at give vores kunder en mere effektiv hverdag bl.a. ved hjælp af digitale løsninger og en stærk webshop.

”Stronger Together” er omdrejningspunktet i Solars forretning, men det gælder også internt. Derfor er det vigtigt for Solar, at alle har samme muligheder. Vi kan alle gøre en forskel sammen uanset kulturel baggrund, etnicitet, funktionsevne, køn og seksuel orientering. Mangfoldighed gør os stærkere og i stand til at udvikle de løsninger, samfundet har brug for.